År 2011 var et indholdsrigt år, som jeg vil mindes med glæde, og med sorg.
Det startede ud med at jeg befandt mig i to verdener (Jylland og Fyn), som jeg holdt meget af at være i. Men jeg følte mig samtidig meget splittet, fordi jeg vidste at det ene liv var på lånt tid – Og det andet ville ændre sig markant, når jeg vendte tilbage, fordi jeg var så fraværende. Jeg havde svært ved at fokusere og følte lidt at jeg blev revet i fra flere sider…
Jeg opdagede mennesker, med uhyrer i maven, der brød ud og overtog den del af dem jeg kendte… Men jeg opdagede også mennesker, der bare er fantastiske – Hele vejen igennem…
Foråret forsvandt, uden jeg overhovedet nåede at opdage noget som helst andet end en enkelt Erantis – Og så blev det sommer… En sommer med afsluttende opgave og eksamen.
En sommer hvor jeg endnu engang skulle pakke mine ting sammen og flytte, hvilket var dybt frustrerende. Fordi nu skulle jeg forlade en hverdag, nogle mennesker og et hjem, som jeg var kommet til at holde meget af – Og flytte tilbage til noget, som jeg slet ikke kendte mere…
Det tog mig rigtig lang tid at komme på plads på Fyn igen, fordi jeg følte slet ikke at jeg hørte til nogle steder. I et helt år havde jeg haft 30 naboer og fælleskøkken – Og pludselig stod jeg der, foran to kogeplader og et spejl, hvori jeg kun kunne se mit eget spørgende ansigt…
Jeg var alene igen – Noget jeg før værdsatte så højt, men faktisk ikke havde prøvet meget længe – Så kunne jeg overhovedet finde ud af det igen?! Jeg lærte det igen, men har da dage, hvor jeg bestemt ikke bryder mig om det…
Men det viste sig jo så, at jeg faktisk slet ikke var alene… Det forholder sig nemlig således at jeg er møg hamrende priviligeret når det kommer til familie og venner. Fordi de var og er der bare! For pokker hvor jeg dog elsker jer alle sammen – Det håber jeg at i er klar over…
Lige pludselig skulle der siges farvel – Hvilket bestemt ikke er nogen rar følelse… Først til et menneske, der efter lang tids sygdom, endelig fik fred… Men derefter til én, der meget pludseligt blev revet fra os… Det var ubeskriveligt hårdt, og det gør stadigvæk rigtig ondt…
Jeg kom igennem sorgen og frustrationerne ved at kigge indad – Og ved at få ryddet op i tingene i mit liv… Min søster og jeg fik flået nogle ting i stykker, fældet nogle tårer og hamret på alt hvad der kunne hamres på… Samtidig begyndte jeg for alvor at forstå, hvor vigtigt det er at handle lige nu – Og hvor vigtigt det er at få fortalt folk at man holder af dem…
Jeg var splittet i atomer – Og de skulle altså samles igen, før jeg kunne bevæge mig videre… Men nu er jeg oprejst igen, jeg er glad, taknemmelig, positiv og optimistisk – Fordi jeg ved at jeg endnu engang er på vej fremad…
Planerne for det nye år er mange – Også når det kommer til min blog… Fordi i år vil jeg forsøge at få skrevet noget mere, måske også noget ligegyldigt noget engang imellem… Men sidste år var det i hvert fald bare ikke helt godt nok… Og så må jeg nok hellere begynde at blive lidt bedre til at få kommenteret hos i andre, som jeg til tider klikker forbi…
Afslutningsvis – Hvis altså i har magtet at læse helt hertil – Vil jeg takke alle jer gæster, der trofast klikker forbi GJuul.dk, det er dejligt at se når besøgstallet stiger, og jeg vil som sagt gøre et ihærdigt forsøg på at give jer grund til fortsat at besøge siden…
Godt nytår alle sammen…
Jeg håber at 2012 bliver fyldt ud med små fine eventyr i jeres hverdag.
Kærlig hilsen
Jeg synes ellers altid kun at jeg plejer at få af vide at mit internet ikke virker.
Cirka 14 dage før jul blev jeg ringet op af min fantastiske venindes søde kæreste.
“Jeg vil gerne give hende et maleri i julegave, af en giraf – Kan du male sådan en?”
Resultatet blev denne sag, på 70 x 90 cm.
