Så kig dig omkring herinde, hvis du er nysgerrig…

Endnu én er taget fra os – Og i dag fik vi sagt farvel.

Tårer trillede til smukke salmer og minder om manden, hans the-kop, hans mange idéer og opfindelser, hans tilstedeværelse, hans kærlighed, hans mod og hans appetit på livet…

Tankerne er mange, ordene er få og følelserne ligger udenpå tøjet…

For 5 minutter siden læste jeg dette på Facebook:

Livet er for kort til at vågne op til fortrydelse! Så elsk de mennesker, som behandler dig ordentligt. Glem alt om dem, der ikke gør. Tro på der er en grund til alting sker. Hvis du får en chance til, så grib den med begge hænder! Hvis det ændrer dit liv, så lad det. Ingen har sagt, at livet ville være let, de har blot lovet, det ville være det værd

Og det er jo rigtigt – Så jeg vælger at lade det fylde lidt her…

L.L.J. Tak for tiden der gik – Og for minderne jeg fik ♡

Gemt under: Skole, Smykker

· Klik på billedet for at forstørre ·

Her er den så, den elefant jeg valgte at lave til eksamen på grundforløbet som ædelsmed.

Den er på størrelse med et hold-kæft-bolsje og vejer 11 gram.

Snablen er bevægelig og enderne på stødtænderne kan skrues af og på.

Der er sat sten i øjnene, stødtænderne og halen.

Manglen på mine små “tankestreger” handler slet ikke om at jeg ikke gider at tegne mere. Jeg er bare hverken stødt på mit tegnebræt eller ledningerne til min scanner endnu – Hurra for flyttekasser. Men så må andre metoder og et nyt design tages i brug – Håber det går an?

Kravlenissen hjalp mig med at flytte tilbage til Fyn.

Derfor spiste vi tak for hjælpen mad i går – Og det smagte godt!

Blev der spist is og sejlet i sand – Jeg elsker min fantastiske familie.

På skolen stoppede vi forskudt af hinanden og i “kollektivet” flyttede folk konstant ind og ud. Derfor er farvel et ord, som ofte er blevet brugt i løbet af det sidste års tid. Det har været et ret fedt år, med gode oplevelser og fantastiske mennesker.  Et år jeg vil tænke tilbage på – Og smile!

Men det er også underligt at sidde her lige nu og vide at der går længe imellem at jeg kommer til at se de mennesker igen. Nogle kommer jeg måske endda aldrig mere til at se – Men sådan var det også inden jeg flyttede til Jylland. Nogle er der stadig – Andre er forsvundet ud af deres egne veje, langt væk fra mine.

Men sådan er livet jo bare. Nogle mennesker er der et langt stykke hen ad vejen, mens andre kun er til låns i en kortere periode. Derfor skal man altid sørge for at få det bedste ud af det hele, så længe det varer. Fordi man ved aldrig hvornår det ender. Derfor får man også mest ud af at bruge tiden sammen med dem der betyder mest. Dem der kan finde ud af at man både skal give lidt og tage lidt, dem som forstår, dem som tør elske, dem som er ærlige, dem som giver plads – Og dem der accepterer en som man er.

Der kan være rigtig mange grunde til at sige farvel. Det kan både være flytning, klemte følelser, vokseværk, tvang, fri vilje og døden. Men lige meget hvad der ligger til grund, så gør det altid lidt ondt.

Også selvom man måske er afklaret og velvidende om at det er det bedste. Som da jeg i tirsdags sagde farvel til min kære farfar. Manden der for mange år siden dansede rundt i stuen, med mig stående på hans tæer. Han havde et langt smukt liv, hvor han spredte ringe i vandet og skabte en familie og et netværk der holder sammen og som på den smukkeste måde fik sagt farvel til ham i går.


En sømand beder ikke om medvind – Han lærer sig at sejle

Tak for alt kære farfar ♡

Og tak til alle i andre, som er med til at gøre mit liv mere levende!