Blev der spist is og sejlet i sand – Jeg elsker min fantastiske familie.
På skolen stoppede vi forskudt af hinanden og i “kollektivet” flyttede folk konstant ind og ud. Derfor er farvel et ord, som ofte er blevet brugt i løbet af det sidste års tid. Det har været et ret fedt år, med gode oplevelser og fantastiske mennesker. Et år jeg vil tænke tilbage på – Og smile!
Men det er også underligt at sidde her lige nu og vide at der går længe imellem at jeg kommer til at se de mennesker igen. Nogle kommer jeg måske endda aldrig mere til at se – Men sådan var det også inden jeg flyttede til Jylland. Nogle er der stadig – Andre er forsvundet ud af deres egne veje, langt væk fra mine.
Men sådan er livet jo bare. Nogle mennesker er der et langt stykke hen ad vejen, mens andre kun er til låns i en kortere periode. Derfor skal man altid sørge for at få det bedste ud af det hele, så længe det varer. Fordi man ved aldrig hvornår det ender. Derfor får man også mest ud af at bruge tiden sammen med dem der betyder mest. Dem der kan finde ud af at man både skal give lidt og tage lidt, dem som forstår, dem som tør elske, dem som er ærlige, dem som giver plads – Og dem der accepterer en som man er.
Der kan være rigtig mange grunde til at sige farvel. Det kan både være flytning, klemte følelser, vokseværk, tvang, fri vilje og døden. Men lige meget hvad der ligger til grund, så gør det altid lidt ondt.
Også selvom man måske er afklaret og velvidende om at det er det bedste. Som da jeg i tirsdags sagde farvel til min kære farfar. Manden der for mange år siden dansede rundt i stuen, med mig stående på hans tæer. Han havde et langt smukt liv, hvor han spredte ringe i vandet og skabte en familie og et netværk der holder sammen og som på den smukkeste måde fik sagt farvel til ham i går.
En sømand beder ikke om medvind – Han lærer sig at sejle
Tak for alt kære farfar ♡
Og tak til alle i andre, som er med til at gøre mit liv mere levende!
Og jeg har hjemve!
Det er slet ikke fordi det ikke er rart her i Jylland – Tværtimod. Skolen er fantastisk, folk er søde og jeg bor et hyggeligt sted. Men jeg mangler min familie og mine venner…
Kender i det med at være mættet af ting, folk eller steder? Jeg tror lidt at det er sådan jeg har det!
Når alt kommer til alt er der egentlig heller ikke så frygteligt længe til at kasserne skal pakkes og nøglen skal drejes en sidste gang – Og jeg kommer bestemt også til at savne det hele heroppe. Men hold da op hvor jeg altså også bare glæder mig til at komme hjem!
Jeg savner – Ja jeg gør!
